Jelling 2003

Op
JellingBilleder

 

Bridge The Gap på Jelling Musikfestival 2003

Bandets første festivaljob var en stor (men eksklusiv) oplevelse

1. juni 2003

Bandet spillede sit allerførste festivaljob på Jelling Musikfestival 2003, der fandt sted den 28. - 30. Maj. Lad os bare sige lige ud, at det ikke var Bridge The Gap, publikum var kommet for at se. Vi havde oddsene imod os, da vi ikke har udsendt pressemeddelelser eller CD'er, da vi var sat på til et af de tidlige jobs kl. 12.00 fredag (festivalpladsen åbnede først kl. 11.30), og da et lokalband spillede på den anden scene på dette tidspunkt. Og der var da også kun et beskedent antal publikummer, hvoraf de fleste var vores 'medbragte fans'.

Når vi alligevel betragter jobbet som en succes, skyldes det flere ting. For det første fik vi en både professionel og venlig behandling af backstage crew, lige fra lyd til madtelt. Når Jelling Musikfestival på deres hjemmeside roser de mange medhjælperes indsats, er det noget vi kan skrive under på. Vores lyd på scenen var fantastisk. Dette var medvirkende til at vi spillede vores numre ubesværet og flydende. Bandet spillede som en fasttømret enhed, hvilket begynder at vise sig som et trade-mark for dette band, selvom vi kun har øvet i relativt kort tid. Og vi fik en enstemmig, positiv feedback fra alle, der havde hørt os. En feedback, der giver os lyst til at gå ned i øvelokalet igen med to klare formål: At få indspillet vores musik indenfor et år, samt at optræde på så mange festivaller og andre jobs som muligt næste år.


Hvis du vil have yderligere oplysninger, kan du kontakte:

Bridge The Gap
Internet: info@bridgethegap.dk

 

Startside ] Op ] JellingBilleder ]

Senest opdateret: 15. March 2006